Klubnyheder

Nye restriktioner gælder fra idag - 26.10.2020

26. oktober 2020, 17.10

Kære medlemmer.

På baggrund af udviklingen af corona restriktionerne, så sender vi lige disse informationer ud. -> Alle seniorhold må maksimalt have 10 spillere til træning. Det sker ved først til mølle på holdsport.
DOG kan man dele H.C. Andersen op med den store grå skærm, så hallen bliver til to rum. Derved ville man kunne have 2x10 personer i H.C. Andersen. Der må dog ikke være en træner der er ansvarlig for begge hold, da den pågældende bliver betragtet som en del af begge hold. Såfremt at man deler op i to hold, så skal der altså være en anden ansvarlig for gruppe #2. Det er op til den enkelte træner om dette skal iværksættes på de enkelte hold. --> Alle ungdomshold må stadigvæk være op til 50 til træning. --> Alle medlemmer over 12 år skal have mundbind på fra man træder ind af døren indtil man er klædt om til træningstøjet og går på banen til træning. Når man så afslutter træningen og/hvis man går i bad, så skal mundbindet på igen efter man er omklædt til civilt tøj igen. --> Alle seniorkampe til og med nytår er udsatte. Alle ungdomskampe (U15 og U17) fortsætter som planlagte. Ved hjemmekampe må forældre ikke være tilstede i hallen, medmindre at man har en dommerbords rolle. Til udekampe må op til 5 af udeholdets forældre dog godt tage med. --> Der sendes en revideret dommerbordsplan ud, hvor vi forventer at seniorholdene stadigvæk vil møde op til de dommerbordsvagter de nu engang måtte få tildelt. Og ellers så opfordrer vi til at følge de samlede retningslinjer der ligger fra Danmarks Basketball Forbund:

https://www.basket.dk/Corona-R...


Klubnyheder